IP Targeting - Direct Digital Advertising

IP Targeting

Prøv at vende banner-annoncering på hovedet. I stedet for at vælge medier og håbe, at din målgruppe kommer forbi, så vælg hvilke navngivne virksomheder, der skal se dit budskab – og annoncér KUN mod dem!

Det kaldes IP-targeting – og er en slags Direct Digital Advertising.

IP-adressen viser, hvor du er

Når du besøger et website bliver dit IP-nummer oplyst, så internetserveren ved hvorhen den skal sende de oplysninger du gerne vil have vist i din browser. Tekst, billeder, videoer etc. bliver så sendt til din adresse på internettet. Din IP-adresse.

Find din egen IP-adresse

Prøv f.eks at besøge www.ip-adressen.dk. Her kan du straks se, hvilken IP-adresse du selv har. Lige nu i hvert fald. For din IP-adresse skifter alt efter, hvor du er. Går du på nettet, der hvor du arbejder, er det din virksomheds IP-adresse, der bliver brugt. Bruger du din telefon eller går du på hjemmefra er IP-nummeret et andet.

IP-targeting er fantastisk til Business-to-Business marketing

IP-adresser kan bruges til at målrette kampagner. Endda til én virksomhed ad gangen. Lad os sige, du udvælger en liste på 10 virksomheder – eller måske netop bare en enkelt, som er virkelig vigtig. Det kaldes også Account Based Marketing – og her er IP targeting et vigtigt værktøj, men ikke det eneste.

Under alle omstændigheder udvikler du en kampagne målrettet en eller få virksomheder. Når en person fra én af de udvalgte virksomheder går på nettet og besøger et vilkårligt annoncebåret medie bliver IP-adressen aflæst – og din annonce vist til vedkommende – og ingen andre (undtagen kollegerne fra samme virksomhed og IP-adresse). Dine annoncer bliver derfor en slags direct marketing.

IP-personaliserede websites

Arbejder du med behavioural targeting på dit website, kan du også sørge for særlige budskaber til udvalgte virksomheder. Igen sker det samme. Dit website aflæser, at den besøgende kommer fra en udvalgt IP-adresse og i stedet for vise de normale sider på sitet, ændres indholdet, så det passer til den bestemte virksomhed.

Next generation IP Targeting

Udfordringen med IP-targeting er spild. Ikke i samme målestok som almindelig banner-annoncering, hvor det er svært at ramme præcist. Men alligevel. Når nu vi er i stand til at ramme så præcist som en enkelt virksomhed, så er det jo lidt ærgerligt at betale for at alle – lige fra piccoloen til den administrerende direktør – skal se din annonce.

Derfor bliver next generation at koble adfærdsprofiler med IP-targeting, så du ikke bare rammer IP-adressen, men kun viser banner-annoncerne til personer med en bestemt adfærd. F.eks. den administrerende direktør. Så bliver det ekstra spændende – og så kan vi virkelig tale om Direct Digital Advertising. Og bedst af alt?  Det er allerede muligt! Kontakt Dialog Factory hvis du gerne vil høre mere om dét.

Ægte Account Based Marketing

IP-targeting er en effektiv metode til at påvirke præcis den rigtige målgruppe. Vigtigt! Men det bør jo ikke stå alene. For hvad skal der ske efter, at du så effektivt har ramt din målgruppe og har fået dem til at respondere? Tænk i automatiserede nurturing forløb – både display, e-mail, endda brev og måske gerne det hele i kombination – så du kan modne varme leads i et struktureret forløb. Og gerne én account ad gangen. Det er jo relativt enkelt med IP-targeting og marketing automation.

 

 

IP Targeting

Vil du have inspiration i form af artikler, cases, rapporter og lignende tilsendt?:

 Du kan også allerede nu læse mere:

Display nurturing

Omnichannel

Social selling og nurturing

Lead Scoring